En proxyserver (proxy=stedfortræder på latin), er et serverprogram der kan bruges til mange forskellige ting:
- Den kan lave en kopi af alle de ting man laver på nettet i .log-filer.
- Den kan blokere for uønsket indhold fra internettet.
- Den kan omgå en anden proxy-server eller forældre kontrol via anonymitet.
- Den kan scanne siders indhold for Malware, før den sender den til brugeren.
- Den kan gøre browsing af nettet hurtige.
- Ect.
Alt hvad der foregår af trafik skal igennem proxy-serveren, og den kan blokere for bestemte sider, som den mener udgør en fare for sikkerheden.
En proxy er altså en manuel opgave, og kræver en IT-ekspert. Desuden er den unødvendig for den enkelte fornuftige bruger, og altså kun ment som knudepunkt for en masse computere.
En proxy-server opererer ofte med http og FTP-protokoller, og kan give en meget bedre filtrering af oplysninger end en firewall, da den kender protokollerne. Man bør dog stadig have en firewall til at sikre at trafik ikke løber uden om proxyen. Al trafik skal altså foregå igennem proxyen, og derfor vil den enkelte computer være skjult på internettet, da det kun er proxyen der må ringe op til skyen.
En proxy har også den fordel, at den kan gemme de sider man har været på. Når en ny computer så spørger om samme side, tjekker den lige om noget er ændret. Er der ikke det, kan den bare sende den side der allerede er hentet derfra, og man sparer derfor overførselstid. Denne funktion kaldes for ”caching”.
Et spamfilter er et program der går ind og filtrerer spam fra i din e-mail indbakke.
Der findes mange måder, programmer kan gøre det på, men en meget kendt metode er SPEWS, der er en sortliste over IP-adresser, som er kendt for at udsende spam. Listen kan så hentes af brugeren, og den blokerer så for alt indhold der kommer fra disse positioner.
Andre måder et filter kan virke på, kan være:
- Ved at genkende indholdet i mail. Hvis der er et mønster i mailens opbygning, kan den genkendes som spam, ved at blive brugt meget.
- Ved at genkende E-mailens hoved som værende falsk. Mange spammere lægger falske oplysninger om hvor den kommer fra, og hvem der sendte den, for ikke at blive kontaktet af utilfredse ofre. Anti-spam software kan nogle gange genkende disse hoveder, som værende falske, og de er et sikkert tegn på at det er spam (eller i hvert fald noget, som uddeleren ikke vil tage ansvar for). Dette er dog ikke en endelig løsning, da ikke alle falske E-mail hoveder kan genkendes.
- Man kan nægte alle mail-adresser adgang, som du ikke selv har sendt en E-mail til først, hvorefter du har bekræftet at du vil have mail fra den adresse.
- Til sidst er der også den manuelle vej. Da mange mail-programmer har en funktion ”uønsket”, kan man markerer al mail, man selv identificerer som spam, og aldrig vil se igen.
Mange spam-filtre benytter sig af en eller flere af ovenstående muligheder, og er en okay ting at have, hvis ens mail dagligt bliver belejret af hundrede vis af spam-mails.
Det er dog ikke en nødvendig ting, og nogle gange overflødig hvis man, som mig, på sin nye mail aldrig har fået et spam meddelelse! >: D
En firewall er en mur som er bygget imellem os og netværket, og som kun vi har nøglen til.
Lidt mindre filosofisk, er en firewall altså beskyttelsen af vores computer imod internettet. Firewall er ofte i form af software, og indeholder en masse porte, som kan åbnes og lukkes efter behov.
En firewall fungerer ved at sortere al trafik imellem brugeren og internettet (netværksfirewall).
Den er bygget op efter et regelsæt, og er dermed i stand til at håndtere de pakker der kommer fra internettet.
Et simpelt regelsæt (algoritme) kunne være:
Tillad alle pakker, hvis de kommer som svar på pakke fra LAN-nettet.
Bloker alle andre pakker.
Firewall har dog mange begrænsninger, bl.a. er det begrænset hvor mange porte den har, og det gør det nemmere for virusser at finde hullerne.
Desuden er det ikke alle protokol-typer den kan håndtere, så man bliver nødt til at lave et hul for at hente protokollen.
En backdoor (bagdør) er en populær betegnelse for et hul i din firewall.
Når din computer bliver angrebet af malware, kan malwarens payload nemlig være designet til at åbne huller i firewallen indefra. Bliver man angrebet, kan der altså, selv efter at man har fjernet malwaren, være forhøjet risiko for at man bliver angrebet igen, da det nu er nemmere at komme ind i computeren udefra.
Er man derfor blevet angrebet mange gange, kan ens firewall ende med at kunne bruges som si. Det eneste nemme som kan hjælpe imod dette, er en formatering, og derfor er formatering også den foretrukne forholdsregel, når man er blevet angrebet.
