et RAM kort af typen ddr(1).
RAM, er en engelsk forkortelse, og står for Random Access Memory.
Det er den del af computeren, der står for korttidshukommelsen,
og lagringen af midlertidige data.
Rammene i en computer kan med god grund kaldes for
korttidshukommelsen da den ”glemmer” alt, så snart strømmen slås fra. Alt slettes så at sige, når man slukker computeren. RAM er i vore dage placeret overfor CPU'en på Nordbroen.
Det er rammenes job at holde styr på alle de informationer der kommer fra harddisken, og CPU'en samt, hvad der ellers farer rundt af informationer. rammene modtager signal fra CPU'en om hvilke informationer den skal bruge, og sender dem til den. Ligeledes får den besked når den skal gemme noget på harddisken.
Alle informationer, der skal lagres midlertidigt indtil de skal lagres på harddisken, eller bruges i beregninger, bliver lagret i rammene.
et gammelt ddr(1) RAM (nederst), og e3t endnu ældre SDRAM (øverst). Hver type RAm bliver understøttet af hver deres slags slot.
RAM lagrer alting i ”celler” disse celler indeholder som standard det antal
bit som styresystemet, og rammene understøtter. Har du derfor et 64-bit
system, og ram der understøtter 64-bit systemer.
Er hver celle 64bit=8bytde.
Selve rammene er bygget op som et adressekartotek. Man kalder
simpelthen hver celle et nummer i det binære talsystem.
Dette medfører at for 8-bit systemets vedkommende hedder den første
8-bit celle 00000000, den næste 00000001, den næste igen 00000010,
00000011, 00000100, 00000101, 00000110, 00000111 osv.
Dette giver os for 8-bit systemets vedkommende omkring 256 celler i
vores adresse kartotek. Dette giver os i alt 256*8=2048 bit = 256 byte
i alt. Dette er ikke særligt meget, så udviklerne fandt på at udvide deres adressekartotek, med endnu en bit. Nu hedder vores tidligere 256byte kartotek en ”side”, og disse er så igen opdelt i lige så mange muligheder som vores celler.
Ved at tilføje endnu en bit til vores adressekartotek, kan man så nu gange vores tidligere antal bytes med 256 igen for 8-bit systemet. 256*256=65536bytes. Vi har nu godt og vel 65 megabytes at gøre godt med i vores RAM.
Dette gør sig til gengæld kun gældende for 8-bit systemer. Ved 32 bit systemet, har man for det første 32 bit i hver celle, man bruger nu også 32 bit til at definere hver celle og side. Dette giver os betydeligt flere celler i hver side, og og ligeledes flere sider at gøre godt med. Og der kommer kun flere til i 64-bit systemerne.
Nu lyder det som om at man bare kan fylde på rammene som det passer en, og gemme det hele hulter til bulter, men det er ikke rigtigt. For godt nok har rammene deres smarte kartotekssystem, men den kan til gengæld ikke finde ud af hvad den har af forskellige ting i cellerne.
Altså kan der kun komme én ting i hver celle, og fylder tingen ikke de tilgængelige antal bit, må resten af de tilgængelige bit i cellen stå tomme.
