img1

Et gammelt gråtonet foto, taget af ENIAC. Manden i baggrunden, og pigen til højre er formentlig igang med at omprogrammere eller vedligeholde den enorme maskine.

ENIAC(Electronic Numerical Integrator and Calculator ), var navnet på
den første amerikanske computer der nogensinde blev produceret.
Maskinen blev udviklet af John William Mauchly og John Presper Eckert,
og var et monster på ca. 150 kvadratmeter og vejede 30 tons.
ENIAC blev produceret under anden verdenskrig, og kostede 400.000
amerikanske dollars, finansieret af den amerikanske hær.
ENIAC var et stort fremskridt inden for teknologien, da den kunne
udføre 5.000 additioner og 300 multiplikationer i sekundet.
Selvom det i dag er en latterlig lille smule, med vores moderne
processorer der fører over 100 millioner beregninger på samme tid,
så var det dengang, en svimlende mængde beregninger.
ENIAC fandt da også meget hurtigt arbejde og anvendelse i adskillige
projekter.

ENIAC var opbygget på en noget mere simpel måde end vore dages computere, bl.a. havde den ikke lagret hukommelse. Måden den udførte sine kommandoer på var sat op via bestemte forbindelser i de 17.468 radiorør, som ENIAC blandt andet bestod af. Hvert enkelt program der skulle ind i ENIAC, var man altså nødt til at opstille fysisk, og dette kunne tage dagevis.
Trods det var ENIAC den, i sin tid, største og mest funktionsdygtige computer der fandtes.