CPU'en (Central Processing Unit) er den hardware del, der fører alle
udregningerne, og fordeler arbejdsopgaverne i computeren. CPU'en er
så at sige computerens ”hjerne”.
CPU'en er i dag placeret overfor rammene på nordbroen. CPU'en er en
af mange, men er altså den der bestemmer, og uddelegerer arbejdet til
de andre.
CPU'en kan to ting:

  1. den kan behandle data.
  2. den kan flytte data.
img1

En CPU's bagside. De små stænger hedder "pins" og de passer til en bestemt "socket".



Alt hvad CPU'en laver siger man foregår i binær kode (da det er det laveste sprog, brugeren kan arbejde med og dermed prøve at forstå). Den arbejder ved først at få en binær streng ind, der fortæller den en kommando.
Den første streng er altid kommandoen, siden den kom først. Denne streng kan så have kommandoen MOVE der fortæller den at de næste strenge der kommer ind skal flyttes til en angivet placering, eller den kan have en beregnings-funktion som f.eks. ADD, der fortæller den at den skal lægge den næste to strenge sammen.
Hvis de næste to strenge efter ADD funktionen så f.eks. hedder 00010010 og 00100101 lægger den tallene sammen, efter den binære regneregel og får 00110111. (kig under opslag for forklaring på binære regneregler.)

CPU'en er, efter menneskelig målestok, ekstrem hurtig til at regne. Når man taler om CPU'ers regnehastighed, taler man tit om clock-hastighed (Hertz) Disse fortæller os hvor mange bit CPU'ens kerne kan klare i sekundet. Hvis så har en af de nye store i7 CPU'er med 3,2 GHz mener man rent ud at Processoren kan overskue 1024*1024*1024= 1073741824byte* 8 =8589934592bit i sekundet.

For at øge hastigheden på CPU'en fandt man desuden på en ny ting man kalder for ”dual core” ”quad core” og ”multi core”. Dette går ud på at i stedet for én kerne har man nu to, fire eller endnu flere. Dette fordobler vores clock-hastighed fra single-coren for hver ekstra ”core”.
Det eneste problem med Disse er at de i sjældne tilfælde, kan blive "forvirrede", hvis bitene bliver sendt til en forkert kerne.

Tidligere stod CPU'en for alle beregningerne i computeren, sådan er det dog langt fra mere. Især den grafiske del af udregningerne bliver i dag udarbejdet af GPU'en som sidder direkte på grafikkortet. CPU'en sender alle data ud til GPU'en, og beregner intet af det selv.

I vore dage er det kommet lidt på mode at have en stor CPU.
I og med at CPU'en er på mode, arbejder Intel og AMD (som er det to største processor producenter i dag), som gale på at udvide, optimere og gøre deres CPU'er større, bedre og mere stabile.
Dette er selvfølgelig meget godt, problemet er bare at, i og med at man bruger meget tid på CPU'en, bliver resten af computerens hardware sat lidt i baggrunden. Bliver disse andre dele ikke udviklet til at kunne følge med CPU'en, skal CPU'en vente på at de andre dele gør sig færdige med deres opgaver, og så er vi lige langt.
I en computer er det altid mindstenævneren der sætter grænsen. Og den overdrevne udvikling og forbedring af processorerne i forhold til resten af computeren, har medført at CPU'en bruger langt over halvdelen af sin tid, på at lave ingenting.

Selvom rammene er smarte, og CPU’en enormt hurtig, er det alligevel ikke altid, den kan krepere tingene samtidig.
Især det faktum at Dataene skal ind i CPU’en i en bestemt rækkefølge, vanskeliggør vores RAM’s arbejde betydeligt, hvis den samtidig skal være hurtig. Dette har man løst med noget man kalder for ”Registers” og ”cache”.
Disse to kan på en måde kaldes for CPU’ens RAM.
Alle data der bliver sendt til CPU’en lagres i Cachen, som er et lille lager, til de ting der snart skal bruges, indtil de skal sendes videre. Når de sendes fra cachen, sendes de over i registrene, som er et endnu mindre lager, der står for at opbevare dataene, helt tæt ved CPU’en, indtil den giver dem til CPU’en, i den rigtige rækkefølge.

til toppen